Fagkoordinator til Spor og Anlæg – København
About this role
Er du erfaren jernbanespecialist inden for jernbane - spor og anlæg, og har du lyst til at tage et fagligt koordinerende ansvar for et stærkt team i et miljø med høj trivsel, stor ordentlighed og spændende baneprojekter? Så er det måske dig, vi søger som ny fagkoordinator til afdelingen Spor og Anlæg hos SYSTRA Danmark på kontoret i København, Ørestad.
En rolle med fokus på jernbanefaglighedVi søger en fagkoordinator til afdelingen Spor og Anlæg i København. Afdelingen arbejder med spor og baneafvanding og er fordelt mellem kontorerne i København og Aarhus. I Aarhus sidder seks kolleger med én teamleder, og i København sidder ni kolleger, herunder afdelingslederen. Som fagkoordinator får du det faglige ansvar for spordisciplinen i København og refererer til afdelingslederen.
Rollen er skruet sammen om jernbanefagligheden – det er her, dit tyngdepunkt skal ligge. Men afhængigt af din profil og dine ambitioner er der også mulighed for at få personaleansvar for teamet i København, hvis det er noget, du brænder for. I så fald bliver titlen teamleder, og du bliver samtidig en del af et lille ledelsesteam sammen med afdelingslederen og teamlederen i Aarhus, hvor vi drøfter retning, prioriteringer og udvikling i fællesskab. Men det er ikke et krav – vi vil hellere finde den rette faglige profil og finde det rette snit om ledelse sammen med dig.
Tonen hos os er uformel, og ordentlighed og hjælpsomhed danner grundlaget for afdelingens stærke samarbejde. Vi har desuden en aktiv personaleforening, idrætsforening, sociale arrangementer hen over året, sommerfest og julefrokost, og hvert andet år en studietur, hvor faglige oplevelser kombineres med hyggeligt samvær og god mad.
Det er en rolle med stor frihed. Vi lægger vægt på tillid og på, at man driver sine opgaver selvstændigt – men med en stærk holdånd og fokus på at gøre hinanden gode. Hos os er der høj anciennitet og et arbejdsmiljø præget af respekt, tillid og psykologisk tryghed – noget mange bliver i afdelingen længe på grund af.
Context
En hverdag tæt på projekterneDet her er en rolle tæt på det faglige indhold. Du arbejder som faglig ressource i projekterne, samtidig med at du koordinerer det faglige niveau og sikrer koordinering på tværs af opgaverne blandt din gruppe medarbejdere i København. Det betyder, at du bidrager til tekniske løsninger, følger op på økonomi og kvalitet, taler med projektledere og kunder og er med til at skabe overblik og retning i projekterne – med eller uden det formelle personaleansvar. Du kan formidle tekniske løsninger klart, uanset om du taler med din gruppe i København eller med kunderne, og i perioder med travlhed, hvor der skal træffes hurtige beslutninger, er du god til at bevare roen og sikre, at kunderne får den rette rådgivning.
En vigtig del af rollen er at understøtte videndeling og sørge for, at kompetencer og medarbejdere i din gruppe udvikles i takt med behovet i afdelingen og hos vores kunder. Du har desuden blik for at rådgive innovativt og med et bæredygtigt perspektiv, og du har en god forståelse for CAD og øvrige programmer, som bruges på sporområdet.
Missions/Main Duties
Vi søger dig, der er stærk på jernbanefaglighedenDu er ingeniør, gerne diplomingeniør eller civilingeniør, med solid erfaring fra baneområdet. Du har sporfaglig indsigt og kommer måske fra en rolle som fagleder, projekteringsleder eller projektleder. Du kan med fordel have erfaring indenfor projektering, 3D-modellering eller anden relevant viden inden for spor. Det vigtigste er, at du har et fagligt fundament, der gør dig troværdig i dialogen med medarbejdere, projektledere og kunder.
Har du derudover mod på og lyst til også at tage personaleansvar, hører vi meget gerne om det – men det er din sporfaglighed, der er afgørende for, om du er den rette til rollen.
Profile/Skills
Personlige kompetencerVi lægger vægt på, at du er grundig og kvalitetsbevidst med blik for detaljen, med fokus på, at kunderne får gode leverancer indenfor tid og økonomi. Du er fleksibel og kan springe til, når der kommer uforudsete opgaver ind fra siden, og du er omgængelig og god til relationer – rollen kræver, at du kan samarbejde med mange forskellige mennesker og skabe tillid omkring dig. Det er en fordel, hvis du er pragmatisk og kan finde en god vej frem og skabe ro, når du arbejder med vores højt specialiserede kolleger.
Løn- og ansættelsesforholdDu bliver ansat på AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes ud fra anciennitet og kvalifikationer.
Interesseret?Send din ansøgning og dit CV via linket. Bemærk, at det kun er muligt at uploade et enkelt dokument på vores ansøgningsside under ”Candidate Upload CV”, derfor vil vi bede dig samle CV og ansøgning i ét dokument. Ansøgningsfristen er den 13.09.2026, men vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke med at søge. Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at ringe til Julie Josefine Feddersen, afdelingschef, på telefon 26 84 41 48.
Vi tilbyderVil du være en del af en arbejdsplads, der kombinerer det bedste af stort og småt? Vores styrke er, at vi arbejder i små effektive teams med støtte fra førende eksperter fra hele verden, hvor vi globalt set er 11.000 ansatte. Vi tilbyder karrieremuligheder på en moderne arbejdsplads med udfordrende og spændende opgaver i lokale projekter samt mulighed for at arbejde på internationale projekter.
SYSTRA tilbyder dig et godt og trygt arbejdsmiljø med gode udviklings- og karrieremuligheder, faglig sparring og vidensdeling, kollegialt fællesskab, fleksible rammer og attraktiv personalepolitik (seniorordning, gode barselsvilkår for begge forældre), mulighed for hjemmearbejde, gode lønforhold og personalegoder samt en virksomhed med fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed.
Om SYSTRASYSTRA er en international konsulentvirksomhed, og vi er førende inden for design, planlægning og udførelse af løsninger inden for infrastruktur som jernbaner, veje, letbaner og metro samt forsyning, miljø og vand, projektledelse og digitale løsninger. SYSTRA blev grundlagt i 1957 og har omkring 11.000 medarbejdere i 80 lande med mere end 1100 medarbejdere i Norden.
I Danmark er vi omkring 320 projektledere, rådgivere og specialister, som siden 2007 har arbejdet for at skabe, designe og sikre intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker et velfungerende og dynamisk samfund. Vi har lokale kontorer i København, Aarhus, Esbjerg og Horsens. Mange af vores projekter er multidisciplinære, hvor vi samarbejder på tværs af organisation og landegrænser for at skabe løsninger, der gør verden mere bæredygtig og digital.Blandt vores største aktuelle projekter er Ny bane over Vestfyn, teknisk rådgivning til DSB's automatiseringsprojekt og til Banedanmarks elektrificeringsprojekt, udvidelse af Øresundsmotorvejen, projektering af forskellige letbaneprojekter, ligesom vi har været med på samtlige metrolinjer på den københavnske metro.
Workplace Type
HybridFrequently Asked Questions
Is the salary disclosed for the Fagkoordinator til Spor og Anlæg – København position at systra?
Where is the Fagkoordinator til Spor og Anlæg – København position at systra located?
Is the Fagkoordinator til Spor og Anlæg – København role at systra full-time or part-time?
How do I apply for the Fagkoordinator til Spor og Anlæg – København position at systra?
When was the Fagkoordinator til Spor og Anlæg – København job at systra posted?
You'll be redirected to systra's official application page on icims.